KiSO Kohorten

Forskningsprojektet kombinerer fysiologiske og sociologiske undersøgelser i et langsigtet tværvidenskabeligt perspektiv på helt nye måder.

Under ledelse af lektor Lasse Gliemann fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet og lektor Maria Hybholt​ fra Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet følger projektet 200 midaldrende danske kvinder, fra før de går i overgangsalder og i mange år efter. 

Forskerne undersøger gennem projektets longitudinelle design en række fysiske funktioner, bl.a. kvindernes hjerte, hjerne, blodårer og blod.

Derudover belyses via fokusgrupper, interviews og spørgeskema, hvordan overgangsalderens forandringer og samfundets normer påvirker deres identitet og oplevelse af kroppen.

Projektgruppen har en forventning om at lave opfølgende undersøgelser på de samme kvinder både 10 og 20 år frem i tiden for at sikre en tilbundsgående viden om de langsigtede effekter af overgangsalderen og sammenhængen med fysisk aktivitet. 

Resultaterne fra projektet vil få afgørende betydning for forståelsen af, hvilke forandringer, der sker i kroppen før, under og efter overgangsalderen.

KiSO Kohorten blev påbegyndt i 2021 og forventes afsluttet i 2045.

Når kvinder går ind i overgangsalderen, øges deres risiko betydeligt for at udvikle alvorlige hjerte-karsygdomme som blodprop i hjertet eller hjernen.

Den øgede risiko er formentlig forbundet med, at produktionen af det kvindelige kønshormon, østrogen, reduceres markant ved overgangsalderen.

Dog findes der meget lidt viden om, hvorfor og hvordan overgangsalderen i sin helhed og tiden derefter påvirker hjertet, hjernen, blodårerne og blodet. 

De mange kropslige forandringer under overgangsalderen kan for mange kvinder mærkes indadtil og kan give anledning til betydelige bekymringer om, hvordan kroppens indre sundhed har det.

Derudover oplever mange kvinder forandringer, som påvirker deres kropslige kontrol (f.eks. hedeture, emotionelle forandringer, hukommelsesbesvær), hvilket kan udfordre deres sociale identitet. For nogle bliver forandringerne så alvorlige, at de også betvivler deres personlige identitet.

Overordnet set ved vi dog ganske lidt om, hvorfor og hvordan identitet og kropsforståelse forandres i takt med de fysiologiske forandringer gennem overgangsalderen.

Fysisk aktivitet

Fysisk aktivitet er et velkendt middel til at forebygge hjerte-kar-sygdom og kan derudover også påvirke identiteten og kropsforståelsen i en positiv retning.

Det er imidlertid aldrig blevet belyst, om en fysisk aktiv livsstil rent faktisk kan mindske de negative forandringer, der sker med kroppens sundhedstilstand i overgangsalderen, eller om en fysisk aktiv livsstil kan være med til at påvirke de bekymringer og udfordringer omkring identitet og krop, mange kvinder oplever i overgangsalderen.

Samlet set mangler der generelt videnskabelig viden om de forandringer, der er forbundet med overgangsalderen og mange kvinder føler samtidig, at det er svært at finde tilstrækkelig information om, hvad der rent faktisk sker med deres krop, når menstruationen ophører. 

De medvirkende kvinder i KiSO Kohorten følges før, under og op til 20 år efter deres overgangsalder. Løbende vil der blive udført en lang række undersøgelser med henblik på at opnå en bedre basal fysiologisk forståelse om, hvilken forandring kvindekroppen gennemgår.

Inden deltagelse i projektet skal alle kvinder gennemgå en forundersøgelse, hvor blandt andet menstruationscyklus og sygdomshistorik kortlægges. Derudover tages et EKG, blodtryk og en blodprøve.

Ud fra blodprøven bestemmes hormonniveauer, mens der også måles på niveauer af kolesterol, blodsukker samt lever- og nyretal.

Testdage

Deltagerne gennemgår i udgangspunktet to separate testdage i alt seks gange.

Ved første testdag bestemmes kropssammensætning og konditionsniveau. Derudover får nogle kvinder taget en blodprøve til bestemmelse af blodets evne til at koagulere både før og efter fysisk aktivitet.

Ved anden testdag udtages en muskelbiopsi, og kredsløbets sundhed undersøges ved brug af et ultralydsapparat både med og uden infusioner af karudvidende stoffer.  

Nogle kvinder gennemgår derudover en tredje testdag, hvor en ekkokardiografi af hjertet foretages både i hvile og under arbejde. 

Sociologiske undersøgelser

Fokusgrupper

Gennem 10 fokusgruppeinterviews med i alt 50 informanter ud af de 200 deltagere i de fysiske undersøgelser, belyses, hvordan det danske samfunds normer og sociale strukturer for overgangsalder begrænser og muliggør midaldrende kvinders handlinger.

Individuelle interviews

For at forstå, hvordan henholdsvis aktive og inaktive kvinder oplever deres foranderlige krop, overgangsalderen, hverdagslivet inklusiv træning og egne handlemuligheder udføres 25 dybdegående, kvalitative individuelle interviews.

Spørgeskemaundersøgelse

For at belyse kvantitative aspekter omkring overgangsalderen (symptomer, lægesøgning), træning (aktivitetsniveau og -type) og sociodemografiske variabler gennemføres en spørgeskemaundersøgelse før, under og efter overgangsalderen.

Projektet løber frem til 2045. Som følge af projektets langsigtede perspektiv forventes løbende publikationer.

Artikler vil blive publiceret i relevante videnskabelige tidsskrifter, i ikke-videnskabelige tidsskrifter og omtalt i relevante medier.

Her på siden vil videnskabelige artikler løbende blive oplistet til interesserede.

Hybholt, Maria (2022) Psychological and social health outcomes of physical activity around menopause: A scoping review of research. Maturitas.

Projektet har fokus på at identificere tidlige biologiske tegn på ændret karfunktion.

Dette delprojekt under KiSO Kohorten søger at identificere tidlige biologiske tegn på ændret karfunktion og dermed styrke forståelsen af ældre kvinders øgede risiko for hjerte‑kar‑sygdom.

Om projektet

Projektet undersøger, hvordan østrogenreceptorer i skeletmuskulatur og cirkulerende østrogenniveauer hænger sammen med karfunktion hos kvinder i den sene reproduktive fase og gennem overgangsalderen.

Projektet bygger på KiSO Kohortens longitudinelle design, hvor kvinder følges gennem deres individuelle overgangsalder for at belyse, hvordan hormonelle og molekylære faktorer påvirker kredsløbets funktion.

Baggrund

Overgangsalderen er forbundet med en markant stigning i risikoen for hjerte‑kar‑sygdom, primært på grund af faldet i østrogenproduktion.

Selv om østrogenreceptor alfa (ERα) er central for både muskel- og karfunktion, mangler der viden om, hvordan variationer i mængden af denne receptor påvirker endotelfunktionen (blodkarrenes indre regulering af blodgennemstrømning og karudvidelse) hos kvinder før menopausen.

Dette projekt undersøger, om forskelle i receptorudtryk og hormonprofiler kan forklare individuelle variationer i karsundhed.

Metode og design

Projektet omfatter:

• Longitudinelt opfølgning af kvinder før, under og efter overgangsalderen. Blodprøver, muskelbiopsier og detaljerede målinger af vaskulær funktion. Analyse af hormonkoncentrationer, østrogenreceptorudtryk og relaterede molekylære markører.
• Gruppering af deltagere efter hormon- og receptorprofiler for at undersøge biologiske mekanismer og individuelle forskelle. Data integreres med KiSOs øvrige hormon- og karfunktionsmålinger for at skabe en helhedsforståelse af de fysiologiske ændringer.

Perspektiver

Projektet forventes at give ny indsigt i, hvordan samspillet mellem østrogenreceptorer, hormoner og molekylære mekanismer påvirker kvinders karsundhed gennem overgangsalderen.

Resultaterne kan bidrage til at identificere tidlige biologiske tegn på ændret karfunktion og dermed styrke forståelsen af ældre kvinders øgede risiko for hjerte‑kar‑sygdom.

Kontakt

Lasse Gliemann, gliemann@nexs.ku.dk

Andrea Tamariz-Ellemann, aste@nexs.ku.dk

Projektet undersøger ændret karfunktion og varieret respons på træning i menopausen.

Dette delprojekt under KiSO Kohorten undersøger via longitudinelle RNA- og epigenetik-analyser de molekylære mekanismer, der forbinder menopausen med ændret karfunktion og varieret respons på træning.

Om projektet

Dette delprojekt undersøger, hvordan overgangsalderen påvirker genaktivitet og epigenetiske mekanismer med betydning for kvinders karsundhed. Fokus er særligt på molekylet RNA (ribonukleinsyre) – herunder mikroRNA – og deres rolle i regulering af karfunktion, hormonrespons og effekter af fysisk aktivitet.

Projektet er en integreret del af KiSO Kohorten, hvor kvinder følges gennem deres unikke overgangsalder.

Baggrund

Risikoen for hjerte‑kar‑sygdom stiger markant, når østrogenproduktionen falder ved overgangsalderen. Samtidig tyder observationer på, at menopausen kan dæmpe de ellers gavnlige effekter af fysisk aktivitet.

RNA og kønshormonreceptorer vurderes at bidrage til disse forandringer, men deres indbyrdes samspil er endnu underbelyst.

Metode og design

Via longitudinelle RNA- og epigenetik-analyser af blodprøver indsamlet før, under og efter overgangsalderen, undersøger projektet mikroRNA‑interaktioner med kønshormonreceptorer.

Ydermere vil projektet udvikle metoder til isolation og dyrkning af humane hjerne‑endothelceller fra patienter med akut slagtilfælde, og herefter undersøge hvordan mangel på østrogen og specifikke mikroRNA påvirker endothelcellers funktion.

Data vil også blive integreret med KiSOs hormonmålinger, træningsdata og karfunktionsundersøgelser.

Perspektiver

Projektet forventes at give ny viden om de molekylære mekanismer, der forbinder menopausen med ændret karfunktion og varieret træningsrespons.

Resultaterne kan pege på nye biomarkører og skabe et bedre grundlag for at forstå, forebygge og målrette indsatsen mod kvinders øgede risiko for hjerte‑kar‑sygdom efter overgangsalderen.

Kontakt

Andrea Tamariz-Ellemann, aste@nexs.ku.dk

Anne Yaël Nossent, nossent@nexs.ku.dk

Lasse Gliemann, gliemann@nexs.ku.dk

Fokus på at identificere mønstre i hjertets funktion for at forstå kvinders øgede risiko for hjerte-kar-sygdom.

Projektet forventes at identificere karakteristiske mønstre i hjertets funktion, der udvikler sig gennem overgangsalderen, og som kan bidrage til forståelsen af kvinders øgede risiko for hjerte‑kar‑sygdom.

Om projektet

Dette delprojekt under KiSO Kohorten undersøger, hvordan overgangsalderen påvirker hjertets struktur og funktion ved hjælp af avanceret ekkokardiografi.

En subkohorte på omkring 50 kvinder fra KiSO Kohorten følges longitudinelt gennem deres individuelle overgangsalder. Formålet er at identificere tidlige og centrale forandringer i hjerte‑kar‑systemet, som kan forklare den øgede risiko for kardiovaskulær sygdom efter menopausen.

Baggrund

Ved overgangsalderen stiger risikoen for hjerte‑kar‑sygdom betydeligt, men de specifikke ændringer i hjertet og kredsløbet, der opstår i denne periode, er dårligt kortlagt.

Ekkokardiografi giver mulighed for detaljeret vurdering af både pumpefunktion og fyldningsforhold. Denne viden er vigtig for at forstå, hvordan fald i østrogen og ændringer i vaskulær funktion påvirker hjertet over tid, og om bestemte mønstre kan forudsige senere kardiovaskulær risiko.

Metode og design

Projektet gennemfører gentagne ekkokardiografiske undersøgelser hos ca. 50 kvinder før, under og efter overgangsalderen. Undersøgelserne omfatter bl.a.: Standard ekkokardiografi, samt et stress ekkokardiografi ved brug af submaximalt cykeltræning.

Perspektiver

Projektet forventes at identificere karakteristiske mønstre i hjertets funktion, der udvikler sig gennem overgangsalderen, og som kan bidrage til forståelsen af kvinders øgede risiko for hjerte‑kar‑sygdom.

Resultaterne vil give os vigtig viden i forhold til hvilke forandringer, der opstår i hjerte-kar-systemet hvornår, når vi sammenholder centrale med perifere forandringer. Derudover vil projektet også identificere, hvorvidt fysisk aktivitet påvirker disse forandringer.

Kontakt

Andrea Tamariz-Ellemann, aste@nexs.ku.dk

Lasse Gliemann, gliemann@nexs.ku.dk

Projektet vil undersøge ændringer i kapillariseringen i skeletmuskulaturen som følge af en ændret karfunktion.

Dette delprojekt under KiSO Kohorten skal identificere de strukturelle faktorer, der ligger bag nedsat funktion i de små blodkar (mikrovaskulær dysfunktion) i overgangsalderen. Målet er at skabe ny viden om de biologiske mekanismer, der kan forklare, hvorfor risikoen for hjerte-kar-sygdom øges hos kvinder efter menopausen.

Om projektet

Projektet undersøger, hvordan de små blodkar i skeletmuskulatur påvirkes, både strukturelt og funktionelt hos kvinder i den sene reproduktive fase og gennem overgangsalderen.

Projektet bygger på KiSO Kohortens longitudinelle design, hvor kvinder følges gennem deres individuelle overgangsalder for at belyse de fysiologiske ændringer, der opstår i kvindekroppen.

Baggrund

Fald i kvindekroppens østrogene niveauer som følge af overgangsalderen medfører en øget risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdomme, hvor flere kropslige signalveje og strukturer påvirkes – her i blandt de helt små blodkar. 

Selv om de små blodkar er blevet undersøgt i kvinder både før og efter overgangsalderen, mangler der studier, som belyser de strukturelle ændringer, der sker for individet og sammenhængene med ændringer i karfunktionen i kvindekroppen.

Dette projekt søger at belyse de strukturelle ændringer i kontekst af ændringen i karfunktionen.

Forskningsdesign

Projektet er et delprojekt under KiSO Kohorten, bestående af et longitudinelt design, hvor hver forsøgsperson følges fra en sen reproduktiv fase gennem en tidlig og sen postmenopause over ca. 25 år.

Det er baseret på skeletmuskelbiopsier fra præ- og postmenopausale kvinder. 

Kapillærer vil blive identificeret ved immunhistokemisk farvning, hvorefter højopløselig billedanalyse anvendes til detaljeret analyse.

Perspektiver

Samlet set søger projektet at identificere strukturelle og funktionelle determinanter for mikrovaskulær dysfunktion i overgangsalderen og dermed bidrage med ny mekanistisk  indsigt i den øgede kardiovaskulære sårbarhed hos postmenopausale kvinder.

Resultatet kan bidrage til den mekanistiske forståelse for den ændrede karfunktion hos kvinder og den heraf øgede risiko for hjerte-kar-sygdomme som følge af overgangsalderen.

Kontakt

Jonathan Fønss Frydenholm, jonathan.frydenholm@nexs.ku.dk

Lasse Gliemann, gliemann@nexs.ku.dk

Via hormonmålinger og nye biologiske markører skal projektet udvikle bedre metoder til at forudsige tidspunktet for overgangsalderen.

Dette forskningsprojekt under KiSO Kohorten har til formål at udvikle bedre metoder til at forudsige, hvor tæt en kvinde er på overgangsalderen.

Om projektet

Ved at kombinere hormonmålinger, reproduktive oplysninger og nye biologiske markører skal projektet forbedre både forskningsmæssig klassifikation og klinisk rådgivning om reproduktiv aldring.

Baggrund

Overgangsalderens timing varierer betydeligt fra kvinde til kvinde. I dag baseres vurderinger primært på hormonerne FSH og AMH, men disse markører er ikke tilstrækkeligt præcise alene.

Samtidig har prædiktiv viden stor klinisk betydning: Den kan hjælpe kvinder med fremadrettede beslutninger om fertilitet, helbred og livsstil. Den kan forbedre vurdering af sygdomsrisici, f.eks. osteoporose og hjerte‑kar‑sygdom.

Den gør det derudover muligt at forstå, hvilken reproduktiv fase en kvinde befinder sig i, hvilket er afgørende for forskning i overgangsalderen. Projektet undersøger derfor også nye biomarkører, herunder RNA molekyler i blodet.

Metode og design

Som en del af KiSO Kohortens longitudinelle struktur omfatter projektet: Blodprøver med måling af FSH, AMH og andre hormonmarkører. Oplysninger om menstruationsmønster og symptomer.

Hos en undergruppe også ultralydsscanning af ovarierne. Indsamling af biologisk materiale til fremtidige genetiske og transkriptomiske analyser.

De indledende data kobles med opfølgninger over flere år for at vurdere, hvilke kombinationer af markører der bedst kan forudsige tidspunktet for menopausen.

Perspektiver

Projektet forventes at forbedre nuværende metoder til at vurdere reproduktiv fase. Identificere nye biologiske signaler, der indikerer, at menopausen nærmer sig, samt bidrage til mere præcis klinisk rådgivning.

Den øgede præcision kan få betydning for fertilitetsbeslutninger, forebyggelse af sygdom og bedre forståelse af biologiske ændringer gennem overgangsalderen.

Kontakt

Andrea Tamariz-Ellemann, aste@nexs.ku.dk

Lasse Gliemann, gliemann@nexs.ku.dk

Projektet undersøger effekten af træning og tilskud af planteøstrogener i sen menopause.

Dette projekt undersøger, om træning og tilskud af isoflavoner (planteøstrogener) kan fremme kardiometabolisk sundhed og mindske menopausale symptomer hos kvinder i sen postmenopause.

Om projektet

Både hormonbehandling og fysisk aktivitet er kendte faktorer, der kan forbedre hhv. symptomer og kardiometaboliske parametre hos kvinder i postmenopausen.

Det er dog fortsat uklart, om træning alene har en tilsvarende positiv effekt hos kvinder senere i postmenopausen (>5 år efter menopause).

Tidligere studier tyder på, at træning muligvis ikke har helt den samme gavnlige effekt på blodkarfunktion hos kvinder, der er sent postmenopausale og ikke får hormontilskud.

Det er dog endnu uklart, om denne eventuelt nedsatte effekt af træning også gælder andre kardiometaboliske funktioner i kroppen – for eksempel mitokondriernes funktion.

Mitokondrierne står hovedsageligt for energiproduktion og spiller en central rolle for den fysiske formåen og stofskiftet.

Studiet undersøger følgende hos sent postmenopausale kvinder (>5 år efter menopause):

• Om træning forbedrer vaskulær funktion (blodkarrenes funktion), og om en eventuel forbedring hænger sammen med ændringer i mitokondriernes funktion i skeletmuskulaturen.
• Om denne effekt bliver stærkere, hvis man samtidig får tilskud af isoflavoner, som efterligner effekterne af kroppens eget østrogen (endogent østrogen).
• Om kombinationen af træning og isoflavoner kan forbedre den kardiometaboliske sundhed og samtidig have en positiv effekt på mulige symptomer i overgangsalderen. 

Baggrund

Efter menopausen ser man en stigning i kardiometaboliske risikofaktorer – blandt andet hypertension (forhøjet blodtryk), arterosklerose (åreforkalkning) og metabolisk syndrom.

Denne udvikling hænger i høj grad sammen med ændringer i hormonniveauerne, især faldet i østrogen, som spiller en vigtig rolle for både blodkarrenes funktion og kroppens stofskifte.

Blodkarrenes funktion – også kaldet vaskulær funktion – er afgørende for et sundt kredsløb. En vigtig del af dette er endotelfunktionen. Endotelet er det tynde lag celler, der beklæder indersiden af blodkarrene. Disse cellers evne til at få blodkarrene til at udvide sig er central for, at ilt og næringsstoffer kan transporteres effektivt ud til musklerne, når de arbejder.

Hvis endotelfunktionen er nedsat, kan blodgennemstrømningen til vævene blive begrænset. Det kan i sidste ende påvirke mitokondrierne – cellernes “kraftværker” – og dermed kroppens samlede kardiometaboliske kapacitet, altså samspillet mellem hjerte-kar-systemet og stofskiftet.

Fysisk træning er veldokumenteret til at forbedre både endotel- og mitokondriefunktion og betragtes derfor som en central strategi til at styrke den kardiometaboliske sundhed efter overgangsalderen.

Nyere studier tyder imidlertid på, at effekten af træning uden østrogentilskud kan være reduceret på udvalgte parametre relateret til især vaskulær sundhed hos sent postmenopausale kvinder (>5 år efter menopausen).

Dette peger på, at langvarigt østrogenfald kan påvirke de vaskulære adaptationer til træning. Et alternativ til østrogen/hormonbehandling er dog relevant for kvinder, som enten ikke ønsker eller ikke kan modtage hormonbehandling igennem menopausen.

Isoflavoner er et fytoøstrogen, der kan aktivere østrogenreceptorer og potentielt efterligne effekten af endogent østrogen.

Studiets primære formål er derfor at undersøge, om isoflavontilskud og træning kan fremme kardiometabolisk sundhed med fokus på vaskulær- og mitokondriel funktion, og sekundært mindske menopausale symptomer hos sent postmenopausale kvinder.

Metode og design

Studiet er et randomiseret, kontrolleret interventionsstudie, hvor deltagerne fordeles i tre grupper:

• Præmenopausale kvinder (referencegruppe)
• Sent postmenopausale kvinder med træning alene
• Sent postmenopausale kvinder, der modtager isoflavontilskud før og under træningsinterventionen.
  • Isoflavontilskud påbegyndes i denne gruppe fire uger før interventionen for at undersøge både den isolerede og kombinerede effekt af tilskud og træning.

Alle deltagere gennemfører et superviseret træningsprogram over otte uger bestående af både konditions- og styrketræning.

Før og efter (isoflavon og træning) interventionen gennemføres omfattende målinger af vaskulær funktion via intraarterielle infusioner og non-invasive metoder til undersøgelse af vaskulær endotelfunktion samt mitokondriel respiration i skeletmuskulatur.

Desuden udføres DXA-scanning, konditionstest, og muskel- og blodprøver indsamles til analyser af molekylære mekanismer relateret til østrogensignalering og træningsadaptationer.

Perspektiver

Dette design muliggør en direkte sammenligning af træningsresponsen mellem præ- og sent postmenopausale kvinder samt en vurdering af, om isoflavoner kan modulere de vaskulære og mitokondrielle adaptationer til træning.

Kontakt

Ann-Sofie Kleis-Olsen, ann-sofie.ako@nexs.ku.dk

Lasse Gliemann, gliemann@nexs.ku.dk

Steen Larsen, stelar@sund.ku.dk