Overgangsalderen i almen praksis

Overgangsalderen har i de senere år fået større opmærksomhed i medierne og den offentlige debat. Der er kommet fokus på, hvordan symptomer som hedeture, humørsvingninger og søvnproblemer påvirker kvinders hverdag – og på de behandlingsmuligheder, der findes, herunder hormonbehandling.

Den øgede opmærksomhed kan få flere kvinder til at søge lægehjælp og skabe forventninger om tydelig vejledning og støtte. Det stiller nye krav til både de praktiserende læger og sundhedsvæsenet, når det gælder håndtering af overgangsalderen i almen praksis.

Et igangværende forskningsprojekt under Kvinder i Sund Overgang (KiSO) på Københavns Universitet undersøger, hvordan kvinder i Danmark oplever samtalen om overgangsalder i konsultationen med egen læge, og hvorfor kvinderne har opsøgt lægefaglig hjælp.

Undersøgelsen bygger på interviews med kvinder i alderen 46–55 år fra forskellige geografiske områder i Danmark og med varierede jobtyper, uddannelsesbaggrunde og familieliv. Foreløbig har 23 kvinder deltaget, og flere forventes at blive interviewet.

I følgende afsnit deler vi nogle indsigter fra projektet

Kvinderne i interviewundersøgelsen oplever forskellige symptomer og gener, herunder blandt andre hede-/svedeture, hjertebanken, humørsvingninger, søvnforstyrrelser, tankemylder, tørre slimhinder, gener fra blæren, migræne, ledsmerter, hjernetåge og koncentrationsbesvær.

Nogle af kvinderne beretter, at de lever med relativt milde gener, mens andre oplever gener, der påvirker deres trivsel og liv i høj grad.

Fælles for alle kvinderne er, at de har oplevet symptomer i flere år, og at det ofte har taget tid, før de forbandt deres gener med overgangsalderen.

Kvinderne har opsøgt egen læge af forskellige årsager – og ikke alle har fra begyndelsen tænkt, at deres gener kunne skyldes overgangsalderen.

Nogle har været bekymrede for, om deres symptomer – for eksempel ledsmerter – skyldes gigt eller andre sygdomme. I disse tilfælde har det nogle gange været lægen, der har introduceret overgangsalderen som en mulig forklaring.

Andre har selv haft en mistanke om, at deres symptomer kunne være relateret til overgangsalderen og har søgt lægefaglig rådgivning om behandlingsmuligheder.

Mens nogle nu er i hormonbehandling eller har afprøvet det, står andre i et dilemma og udtrykker tvivl om, hvorvidt hormonbehandling er det rette valg. 

De fleste af kvinderne fortæller, at de ikke havde forestillet sig, at hormonbehandling ville blive aktuelt for dem.

Særligt diskussionen om øget risiko for brystkræft vækker bekymring, og kvinderne efterspørger hjælp til at navigere i den information om hormonbehandling, de har fundet via internettet og sociale medier.

Samtidig er der flere af kvinderne, som er mere afklarede og interesserede i at høre om de potentielt gavnlige effekter af behandling.

Fælles forståelse

Indsigter fra interviewundersøgelsen peger på, at kvinderne oplever en stor variation i lægers tilgang til samtalen om symptomer og behandlingsmuligheder.

Nogle oplever en åben og lyttende dialog, mens andre har svært ved at få den støtte, hjælp og afklaring, de har brug for.

Alle kvinderne peger på vigtigheden af at tale med andre om overgangsalderen. Det kan være sårbart at starte samtalen, da der er en risiko for, at andre ikke forholder sig nysgerrigt eller ikke selv har mærket symptomer.

Alligevel oplever mange, at det er værdifuldt at dele erfaringer og få indsigt i, hvor forskelligt overgangsalderen kan erfares og komme til udtryk.

Denne forståelse opstår ofte gennem samtaler med andre kvinder eller ved deltagelse i fællesskaber på sociale medier, såsom Facebookgrupper.

Gode råd inden konsultation med egen læge

Nedenstående anbefalinger er baseret på indsigter fra interviewundersøgelsen og afspejler anbefalinger som deltagerne ville give til andre kvinder, der skal til konsultation hos egen læge med gener relateret til overgangsalderen.

• Det er helt normalt at være i tvivl om, hvorvidt dine symptomer skyldes overgangsalderen. Din læge kan hjælpe med at vurdere det og undersøge, om der eventuelt ligger andre sygdomme bag dine gener.
• Når lægen spørger ind til din menstruationscyklus, er det vigtigt, at du beskriver eventuelle ændringer i dit blødningsmønster. Har du for eksempel kraftigere eller længerevarende blødninger end normalt, pletblødninger, eller har du sprunget en menstruation over? Husk også at nævne, hvis du har en hormonspiral, da den kan påvirke blødningsmønstret.
• Ligesom lægen måske vil spørge om tidligere sygdomme såsom brystkræft, hjertekarsygdom og livmoderkræft, vil han/hun måske også spørge dig, om du føler dig stresset eller deprimeret.
  Det gør lægen for vurdere, om der kan være andre begivenheder i dit liv, der påvirker dit velbefindende – særligt hvis du oplever tristhed, søvnproblemer, tankemylder eller hjertebanken. Overvej derfor, om der er begivenheder i dit liv, som kan være relevante at nævne.
• Selv om du måske er vant til at fokusere på ét problem ad gangen i konsultationen, er det vigtigt, at lægen får et samlet billede af dine symptomer. Fortæl også gerne, hvis du tidligere har haft symptomer, som nu er forsvundet, men som du oplevede som generende i en periode.
• Læger kan have forskellige tilgange til samtalen om overgangsalder og behandlingsmuligheder. Hvis du ikke oplever en god kommunikation med din læge, kan det – hvis muligt – være en god idé at booke en tid hos en anden læge i klinikken eller overveje at skifte læge.
• Selv om alle kvinder før eller siden bliver berørt af overgangsalderen, er det normalt at føle sig alene med oplevelsen. Overgangsalderen viser sig forskelligt fra kvinde til kvinde, og det er ikke alle, der taler åbent om deres symptomer.
  Du kan finde støtte og information via internettet, bøger, podcasts, sociale medier og blandt kvinder i dit netværk.
• Vær dog opmærksom på, at ny viden og andres erfaringer også kan vække bekymring og forvirring. Det kan derfor være en god idé at dele dine tanker med andre – herunder din læge.

Skrevet af Emilie Mølholm Kjærulff, postdoc på projektet.

Resultaterne formidles gennem både akademiske og populærvidenskabelige publikationer samt via relevante mediekanaler.

Alle publikationer vil blive gjort tilgængelige på denne hjemmeside for at sikre adgang for dem, der er interesserede i vores forskningsresultater.