Træning og tilskud af fytoøstrogener

Efter menopausen ser man en stigning i kardiometaboliske risikofaktorer – blandt andet hypertension (forhøjet blodtryk), arterosklerose (åreforkalkning) og metabolisk syndrom.

Denne udvikling hænger i høj grad sammen med ændringer i hormonniveauerne, især faldet i østrogen, som spiller en vigtig rolle for både blodkarrenes funktion og kroppens stofskifte.

Blodkarrenes funktion – også kaldet vaskulær funktion – er afgørende for et sundt kredsløb. En vigtig del af dette er endotelfunktionen. Endotelet er det tynde lag celler, der beklæder indersiden af blodkarrene. Disse cellers evne til at få blodkarrene til at udvide sig er central for, at ilt og næringsstoffer kan transporteres effektivt ud til musklerne, når de arbejder.

Hvis endotelfunktionen er nedsat, kan blodgennemstrømningen til vævene blive begrænset. Det kan i sidste ende påvirke mitokondrierne – cellernes “kraftværker” – og dermed kroppens samlede kardiometaboliske kapacitet, altså samspillet mellem hjerte-kar-systemet og stofskiftet.

Fysisk træning er veldokumenteret til at forbedre både endotel- og mitokondriefunktion og betragtes derfor som en central strategi til at styrke den kardiometaboliske sundhed efter overgangsalderen.

Nyere studier tyder imidlertid på, at effekten af træning uden østrogentilskud kan være reduceret på udvalgte parametre relateret til især vaskulær sundhed hos sent postmenopausale kvinder (>5 år efter menopausen).

Dette peger på, at langvarigt østrogenfald kan påvirke de vaskulære adaptationer til træning. Et alternativ til østrogen/hormonbehandling er dog relevant for kvinder, som enten ikke ønsker eller ikke kan modtage hormonbehandling igennem menopausen.

Isoflavoner er et fytoøstrogen, der kan aktivere østrogenreceptorer og potentielt efterligne effekten af endogent østrogen.

Studiets primære formål er derfor at undersøge, om isoflavontilskud og træning kan fremme kardiometabolisk sundhed med fokus på vaskulær- og mitokondriel funktion, og sekundært mindske menopausale symptomer hos sent postmenopausale kvinder.

Dette design muliggør en direkte sammenligning af træningsresponsen mellem præ- og sent postmenopausale kvinder samt en vurdering af, om isoflavoner kan modulere de vaskulære og mitokondrielle adaptationer til træning.

Ann-Sofie Kleis-Olsen

Humanfysiolog, ph.d-studerende ved Kvinder i Sund Overgang, KiSO.

Hvad arbejder du med?

Jeg forsker i vaskulær sundhed (tilstanden af blodkar og blodcirkulation, red.) omkring overgangsalderen som led i KiSO Kohorten, hvor vi følger 200 kvinder gennem 20 år. Herunder har jeg særligt fokus på mitokondrierne, som danner energi ved at bruge ilt (cellernes kraftværker), foruden at vi også måler på en række andre fysiologiske parametre, bl.a. kropskomposition, kondital, lipidprofil m.v.

Tidligere studier har vist, at lige præcis omkring overgangsalderen sker der et brat knæk på kurven over kardiovaskulær sundhed hos kvinder (målt som fx blodtryk) i stedet for et mere lineært fald med alderen. Vi ved ikke helt, hvad der ligger bag denne ændring, så ved at undersøge og følge kvinderne prøver vi at kortlægge potentielle ændringer i deres fysiologi for at se, om vi kan identificere mere præcist, hvorfor vi ser det knæk på kurven.

Vi måler bl.a. på blodgennemstrømningen, der transporterer ilt ud til muskler og organer. Og jeg studerer mitokondrierne, som bruger denne ilt til at danne energi. Så for mig handler det om at koble kredsløbets funktion med musklernes energiproduktion for at forstå den samlede energiomsætning i kroppen.

Hvad optager dig lige nu?

Når man kigger træningsstudier, kan vi se, at kvinder generelt har positiv effekt af træning på rigtig mange parametre – også efter overgangsalderen på flere parametre. Men når man specifikt ser på blodkarrenes funktion, er resultaterne mere uklare og til tider mindre tydelige. Det er noget, jeg personligt synes er svært helt at få til at hænge sammen, fordi vi ved, hvor gennemgribende effekt træning ellers har på kroppen i alle andre henseender.

Derfor er mit håb, at vi i vores eget studie kan blive klogere på, om effekten på blodkarrene i højere grad afhænger af, hvordan man træner – fx intensitet, type og varighed.

Vi kan imidlertid se, at kvinder, der tager hormonbehandling – særligt østrogen med/uden progesteron – i høj grad ser ud til at bevare den træningsrespons, som man kan måle på kvinder inden overgangsalderen, når vi kigger specifikt på blodkarrene.

Parallelt med KiSO-studiet vil vi derfor gerne undersøge, om træning alene kan påvirke blodkarrenes funktion i samme grad med en bestemt type eller intensitet af træning, og om effekten eventuelt kan understøttes af supplement med planteøstrogener, som adskiller sig fra den traditionelle hormonbehandling.

Hvad håber du, at din forskning kan føre til?

Mit håb er, at vi kan beskrive en samlet reaktionsvej; fra hvordan ilten transporteres gennem blodkarrene, optages i skeletmusklen og bruges af mitokondrierne til at danne energi.

Hvis vi forstår det integrerede billede, tror jeg, at vi lettere kan forklare, hvad der sker med den kardiometaboliske funktion – og forhåbentligt hvor i systemet reguleringen sker. På sigt håber jeg, at vi kan bidrage med evidensbaserede forklaringer på de ændringer, der ses i den kardiometaboliske funktion ved overgangsalderen – og på den baggrund give mere målrettede råd om træning og sundhed. Træning har allerede dokumenterede positive effekter på en række parametre, også efter overgangsalderen, og derfor er der god grund til fortsat at prioritere en aktiv livsstil.