Blodtryk og arteriel stivhed

Overgangsalderen er en vigtig periode i kvinders liv, hvor kroppens produktion af østrogen gradvist falder. Samtidig mister kvinder noget af den naturlige beskyttelse mod hjerte-kar-sygdomme, som østrogen menes at bidrage til.

Denne hormonelle omstilling falder ofte sammen med menopausale symptomer og en øget risiko for kardiometaboliske sygdomme – det vil sige sygdomme, der påvirker både hjerte, blodkar og stofskifte.

Efter menopausen ses en markant stigning i forekomsten af forhøjet blodtryk, åreforkalkning og metabolisk syndrom. En væsentlig forklaring er de hormonelle forandringer, især faldet i østrogen, som har stor betydning for både blodkarrenes funktion og kroppens stofskifte.

Blodkarrenes funktion er afgørende for en god hjerte-kar-sundhed. Særligt det inderste lag i blodkarrene, endotelet, spiller en central rolle. Endotelet hjælper blodkarrene med at udvide sig (vasodilatation), så blodet lettere kan transportere ilt og næringsstoffer ud til kroppens væv – blandt andet musklerne.

Hvis denne funktion forringes, kan blodgennemstrømningen til musklerne blive nedsat. Det kan påvirke cellernes energiproduktion i mitokondrierne, reducere den fysiske arbejdskapacitet og på længere sigt have betydning for den samlede kardiometaboliske sundhed.

Det er imidlertid stadig uafklaret, hvor stor betydning det faldende østrogenniveau har for selve blodkarrenes struktur og i hvilket omfang overgangsalderen fører til varige ændringer i karsystemet, også kaldet vaskulær remodellering.

De store arterier fungerer normalt som en slags støddæmpere, der udjævner det tryk, som opstår hver gang hjertet pumper blod ud i kroppen. Strukturelle forandringer, som øger arteriel stivhed, kan derfor direkte bidrage til forhøjet blodtryk, som er en velkendt risikofaktor for hjerte-kar-sygdom.

Mens sammenhængen mellem arteriel stivhed og forhøjet blodtryk er veldokumenteret, ved man mindre om, hvordan stive blodkar påvirker blodtryksvariabilitet – altså hvor meget blodtrykket svinger over tid. Dette er et vigtigt område at undersøge, fordi øget blodtryksvariabilitet i stigende grad betragtes som en selvstændig risikofaktor for både sygdom og dødelighed relateret til hjerte-kar-systemet.