Østrogenreceptorer og hjerte‑kar‑sundhed

Overgangsalderen er forbundet med en markant stigning i risikoen for hjerte‑kar‑sygdom, primært på grund af faldet i østrogenproduktion.

Selv om østrogenreceptor alfa (ERα) er central for både muskel- og karfunktion, mangler der viden om, hvordan variationer i mængden af denne receptor påvirker endotelfunktionen (blodkarrenes indre regulering af blodgennemstrømning og karudvidelse) hos kvinder før menopausen.

Dette projekt undersøger, om forskelle i receptorudtryk og hormonprofiler kan forklare individuelle variationer i karsundhed.

Projektet forventes at give ny indsigt i, hvordan samspillet mellem østrogenreceptorer, hormoner og molekylære mekanismer påvirker kvinders karsundhed gennem overgangsalderen.

Resultaterne kan bidrage til at identificere tidlige biologiske tegn på ændret karfunktion og dermed styrke forståelsen af ældre kvinders øgede risiko for hjerte‑kar‑sygdom.

Andrea Tamariz-Ellemann

Humanfysiolog på KU, ph.d., postdoc hos Kvinder i Sund Overgang (KiSO).

Hvad arbejder du med?

Jeg forsker i de store fysiologiske skift, der sker på celleniveau i kroppen omkring overgangsalderen. Jeg er lige blevet færdig med min ph.d.-afhandling, som består af flere elementer.  Det primære videnskabelige bidrag i afhandlingen er selve etableringen af KiSO Kohorten, som følger 200 raske kvinder tæt gennem overgangsalderen og op til tyve år efter.

Det unikke ved kohorten er dybden og mængden af data, vi indsamler. En særlig styrke ved studiet er, at det kombinerer detaljerede fysiologiske målinger med et relativt stort antal deltagere og opfølgning over tid. Det placerer studiet mellem de store befolkningsundersøgelser og de mindre eksperimentelle studier og giver mulighed for at belyse spørgsmål, som ofte er svære at undersøge med kun én af disse tilgange.

Kohorten giver et enormt potentiale over mange år. Fra avancerede undersøgelser af blodkar og hjertet til blodprøver, muskelbiopsier og målinger af fysisk kapacitet opbygger vi et meget detaljerede datamateriale om kvinders fysiologi. Når kvinderne følges med gentagne undersøgelser over de næste mange år, skaber det et stærkt grundlag for ny forskning i kvinders sundhed gennem hele livet. 

Hvad optager dig lige nu?

Vi skal i gang med at analysere de enorme mængder data fra de indledende tests fra kvinderne, der endnu ikke er gået i overgangsalderen og herunder undersøge, hvordan kvindernes kredsløb reagerer forskelligt. Et af mine fund i forbindelse med ph.d.’en er, at der generelt er stor variation i, hvordan deres vaskulatur responderer, på trods af at de alle sammen er sunde og raske. Derfor ser jeg meget frem til at dykke ned i data og blive klogere på, hvilke mønstre der gemmer sig der.

Samtidig pågår der et stort logistisk arbejde med at overvåge, hvornår kvinderne præcis går i overgangsalderen, så de kan blive testet igen præcis 12 måneder efter deres sidste blødning. Det, jeg er særligt spændt på, er at finde ud af, hvornår de første ændringer i kredsløbet opstår. Vi ved, at blodkarrenes funktion generelt er nedsat efter overgangsalderen, men vi ved endnu ikke, hvornår forandringerne begynder, eller hvilke der kommer først. Det er nogle af de spørgsmål, vi håber, kohorten kan hjælpe os med at besvare.

Hvad håber du, at din forskning kan føre til?

Jeg håber, at vi kan blive bedre til at forstå, hvorfor kvinder følger forskellige kardiovaskulære aldringsforløb. Nogle bevarer en god kredsløbsfunktion langt op i alderen, mens andre oplever en hurtigere forværring. Ved at følge kvinderne gennem overgangsalderen og mange år frem håber vi at kunne identificere de faktorer, der er afgørende for disse forskelle.

På længere sigt kan det bidrage til mere målrettet forebyggelse og tidligere indsatser for de kvinder, der har størst risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom.

Når man om 30 år står med end points af vores kohorte, kan man forhåbentlig kigge tilbage på de prøver og målinger, vi tog her i 2026 for at finde de præcise årsager til sygdom og sund aldring. Man vil kunne se, at de kvinder, der blev syge, faktisk allerede havde specifikke tegn 30 år tidligere.