Udholdenhedstræning i postmenopausen

Projektet undersøger, hvordan udholdenhedstræning påvirker mekanismerne i skeletmuskulaturen.

Dette delprojekt under KiSO Kohorten er et studie af den akutte respons på udholdenhedstræning og skal undersøge, hvordan de molekylære mekaniske eventuelt påvirkes af tilskud med planteøstrogener.

 

 

 

Mekanistisk studie af akut respons på udholdenhedstræning

Dette mekanistiske studie har til formål at undersøge, hvilke molekylære mekanismer i skeletmuskulaturen, der aktiveres efter en enkelt session med udholdenhedstræning hos kvinder før og efter overgangsalderen. Derudover undersøges det, om disse mekanismer påvirkes af tilskud med isoflavoner (planteøstrogener).

 

Overgangsalderen er karakteriseret ved fluktuerende og i sidste ende faldende østrogenproduktion i æggestokkene. Faldet i østrogenproduktionen er associeret med nedsat kardiometabolisk sundhed.

Træning er en yderst effektiv strategi til at øge kardiometabolisk sundhed. Teoretisk set aktiverer fysisk aktivitet flere af de samme signalveje, som østrogen normalt påvirker.

Studier tyder dog på, at kredsløbstrænings gavnlige effekt på blodkarfunktionen er mest udtalt før menopausen og i den tidligere periode efter menopausen.

Planteøstrogener som isoflavoner er et naturligt hormonfrit tilskud, der kan binde sig til østrogenreceptorer og derved potentielt efterligne nogle af østrogens effekter.

Yderligere viden om, hvordan akut fysisk aktivitet påvirker signalvejene relateret til kardiometabolisk sundhed hos sent postmenopausale kvinder (>5 år efter menopause) og hvilken effekt tilskud med isoflavoner har, vil dermed bidrage til at vejlede fremtidige forskningsretninger.

 

I dette interventionsstudie inkluderes tre grupper:

  • Præmenopausale kvinder med træning alene (referencegruppe)
  • Sent postmenopausale kvinder (>5 år efter menopause) med træning alene
  • Sent postmenopausale kvinder (>5 år efter menopause), der modtager isoflavontilskud før og under træningsinterventionen.
    • Isoflavontilskud påbegyndes i denne gruppe fire uger før interventionen for at undersøge både den isolerede og kombinerede effekt af tilskud og træning.

De postmenopausale forsøgsdeltagere vil blive randomiseret til enten at modtage isoflavontilskud eller ikke. Alle forsøgspersoner vil forud for deltagelse i forsøget have gennemgået en helbredsundersøgelse og udført en maksimal konditionstest.

Til selve forsøgsdagen indsamles der muskel- og blodprøver. Disse tages i hvile, umiddelbart efter og tre timer efter en enkelt session med udholdenhedstræning.

Prøverne analyseres for molekylære mekanismer relateret til kardiometabolisk regulering og træningsadaptationer. Den enkelte session med udholdenhedstræning udføres på en cykel. Løbende måles ilt- og kuldioxidindholdet i ind- og udåndingsluften, hvorved iltoptagelsen bestemmes.

Dette studie muliggør en detaljeret forståelse af den træningsinducerede molekylære mekanistiske respons og betydningen af østrogen og isoflavontilskud hos kvinder før og efter overgangsalderen.

 

 

Amalie Bach AndersenAmalie Bach Andersen

Humanfysiolog, ph.d-studerende ved Kvinder i Sund Overgang, KiSO.

Hvad arbejder du med?

Jeg laver et interventionsstudie med 60 kvinder, hvor vi skal se på, om fysisk aktivitet i kombination med isoflavoner, der er et rødkløverekstrakt med en østrogenlignende virkning, kan stimulere nogle af de samme signalveje som østrogen.
Vi måler bl.a. på, hvad der sker, når man udsætter kvinderne for en såkaldt akut træningssession i kort tid med moderat intensitet samtidig med, at en gruppe får tilført isoflavoner.

Vi ser på, hvilken forskel der er på kvinder i den præ-menopausale gruppe, altså før de overhovedet er gået i overgangsalderen - og kvinder, der er mindst fem år inde i postmenopausen, og hvilken effekt isoflavoner har på deres kardiometaboliske træningsrespons.

Der er noget, der tyder på, at kvinder i postmenopausen har reduceret vaskulær funktion (blodkarrenes evne til at transportere blod, regulere blodtrykket og forsyne kroppens væv med ilt og næringsstoffer, red.), og at deres endothelceller, som er det cellelag, der ligger inderst i blodkarrene, ikke fungerer lige så optimalt som inden overgangsalderen, fordi østrogen er virkelig vigtig.

Studier indikerer, at i tidlig postmenopause (op til fem år efter menstruationens ophør) er der stadig positive effekter af træning, når man kigger på den endothelafhængige evne til at udvide blodkarrene, mens der er studier, der antyder, at denne positive effekt ikke nødvendigvis er til stede i samme grad, når man kommer længere hen i postmenopausen. Det har vi jo nærmest ikke lyst til at tro på, og det undersøger vi nærmere og kan måske finde en forklaring på.

Hypotesen er at kvinderne i postmenopausen vil få mere effekt af træningen ved at få tilskud med isoflavoner. De får planteøstrogener, fordi vi gerne vil undersøge det her med et præparat, der er tilgængeligt for alle.

Hvorfor er du blevet forsker inden for netop overgangsalder og fysiologi?

Det er så underrepræsenteret forskning, og jeg synes, det er ekstremt vigtigt, fordi det vedkommer halvdelen af jordens befolkning. Vi blev undervist i kredsløbsfysiologi og overgangsalder på humanfysiologi-studiet, hvor jeg synes, det var et spændende forskningsfelt. Det er tilfredsstillende at bidrage til noget, hvor der virkelig mangler viden.

Og så er det ekstremt motiverende at arbejde med forsøgspersoner, hvor man for alvor ser, at der er et behov. Jeg er blevet overrasket over, hvor mange kvinder, der virkelig mistrives i overgangsalderen, så det er meget motiverende at kunne være med til at skabe viden, der potentielt kan gavne dem.

Hvad kan du bedst lide ved dit arbejde?

Jeg trives rigtig godt med de forskellige arbejdsdage. Der er både laboratoriearbejde, forsøgspersoner, og noget, der skal skrives eller læses. Man skal være meget selvkørende og struktureret, hvilket jeg godt kan lide.

Og så er det også spændende og motiverende at vide, at det man laver, spiller ind i samfundsdebatten og kan være med til at forandre noget. Normalt når man laver forskning, kan der jo gå mange år, før det bliver implementeret i klinikken, men her har jeg også bidraget til KiSOs vidensportal, og det er dejligt, at den viden kan hjælpe og gavne hurtigt.

 

 

Involverede i projektet

Navn Titel
Amalie Bach Andersen Ph.d.-stipendiat Billede af Amalie Bach Andersen
Lasse Gliemann Lektor - forfremmelsesprogrammet Billede af Lasse Gliemann

Kontakt

Lasse Gliemann

Lasse Gliemann
Lektor, forskningsleder KiSO

gliemann@nexs.ku.dk
Telefon: 3532 1632